Klapjagt på pædofile

Genstart - Podcast autorstwa DR

På de knasende, tørre bøgeblade står fire sortklædte mænd klar. Deres ansigter er svøbt i mørkt stof. Maskering, der skal skjule deres identitet, for den mand, som er på vej mod dem. Men det er ikke de maskerede mænd, som hovedpersonen tror, at han skal møde. På snapchat stod der, at det var en 13-årig pige. I øjeblikket, hvor han træder ind i skovbrynet, begynder overfaldet. Han bliver udsat for vold og ydmygelser, det bliver filmet og delt med tusindvis af tilskuere. De kalder sig pædofiljægere og fænomenet, hvor man filmer og deler den voldelige selvtægt, er for alvor kommet til Danmark denne sommer. Flere er anholdt og politiet advarer nu mod den ulovlige pædofilijagt - uanset hvor meget den bliver hyldet online. Genstart dykker med digital efterforsker Christian Skettrup ned i, hvorfor vi lige nu ser fænomenet eksplodere på sociale medier og i de danske skove. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 30/7.

Visit the podcast's native language site