AGF Special - Interview med David Nielsen om inspiration fra Diego Simeone til 2020
Mediano - Podcast autorstwa Mediano Media - Poniedziałki

**Dette er en udsendelse fra vores samarbejde med Playmaker - kanalen, som vi har lavet sammen med SDU, Divisionsforeningen og DBU** AGF-træner David Nielsen skrev i 2016 pro-opgave på træneruddannelsen om at dominere kampe uden at have bolden, og siden har han videreudviklet et spilkoncept med stor succes. I denne episode fortæller han om tankerne bag spilfilosofien og hvordan han har arbejdet med at udvikle sin spillestil i AGF. Siden pro-opgaven har David Nielsen videreudviklet spilletstilen til at rumme flere nuancer, og i dette afsnit fortæller David Nielsen om filosofien bag det taktiske koncept, der har været med til at gøre ham til en af de mest interessante trænere i dansk fodbold. Undervejs kommer han også ind på arbejdet med spillerne på træningsbanen og den mentalitet, der skal til for at praktisere en spillestil, hvor man ikke nødvendigvis behøver at have bolden mest. Samtidig uddyber han, hvordan han har forfinet og videreudviklet spillestilen, så hans aktuelle AGF-hold i dag har et andet udtryk end tidligere. For det kræver disciplin og hårdt arbejde at udføre en bestemt spillestil, som David Nielsen blandt andet har hentet inspiration til i Spanien. Hvor det er henne, og hvordan han søger inspiration til sit taktiske koncept i dag, kan du høre mere om i dette afsnit. Vært: Martin Davidsen