Emma Libner aka 'Kh Underlivet'
112 For Knuste Hjerter - Podcast autorstwa Maria Jencel - Środy
Kategorie:
Emma stiger ud af toget. Hun har håbefulde sommerfugle i maven. Den aftalte uges tænkepause er forbi, og hun er kommet frem til, at de er skabt for hinanden. “Det må han også være”, tænker hun. Men da hun sætter sine fødder på perronen, møder hun hans blik. Hans øjne er slukkede. Hun kan ikke længere kende den mand, hun kyssede farvel for bare en uge siden.I dagens afsnit fortæller forfatter, podcaster, aktivist og influencer Emma Libner aka ‘Kh Underlivet’ om en kosmisk forbindelse. Et guddommeligt møde mellem to mennesker, der får tid og sted til at forsvinde og alle sanser til at blive forstærket. Hun fortæller om at vide næsten fra start, at dette også vil slutte. Om en pause, der føltes kraftfuld, og et brud som føltes smertefuldt, men smukt. Om at holde sin egen begravelsesceremoni for minderne og til lyden af ‘vores’ sange som baggrundsmusik. Hun fortæller om at se alt blegne i sammenligning med den unikke forbindelse, de havde sammen - for til sidst at indse, at kærlighed kan se ud på uendelige måder. For eksempel som det trygge, gode og åbne forhold hun er i i dag. Og så fortæller hun om, hvordan sådan et ser ud i praksis, og hvad en såkaldt ‘smørrebrøds-test’ er.Emma gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.