Menneskerettigheder styrker sikkerheden i Sahel-landene
Ambassadørerne - Podcast autorstwa Udenrigsministeriet
Kategorie:
Stabilitet i Sahel-området – med kernelandene Burkina Faso, Mauretanien, Mali, Tchad og Niger der med en række andre lande tilsammen danner et bælte, der strækker sig tværs over Afrika – er en dansk udenrigspolitisk hovedprioritet, både når det gælder bekæmpelse af fattigdom, terrorisme og migration. Alle Sahel-landene er bundskrabere på UNDPs udviklingsindeks, men i denne podcast fokuserer vi primært på sikkerhedssituationen i Sahel, der er blevet voldsomt forværret de senere år. Danmark forsøger sammen med en række andre udviklingspartnere at forbedre sikkerheden i området bl.a. gennem et træningsprogram i menneskerettigheder og via forskellige antiradikaliserings-indsatser. Hør Danmarks ambassadør i Burkina Faso, Ulla Næsby, fortælle om konflikterne i Sahel-området og om, hvordan træning i menneskerettigheder kan være med til at forbedre sikkerheden i Sahel-landene.