Anmeldelse - Metroid Prime 4: Beyond

Arkaden - Podcast autorstwa Arkaden

Podcast artwork

Er Metroid tilbage?Metroid Prime 4: Beyond er et førstepersons action-metroidvania-spil udviklet af Retro Studios og udgivet af Nintendo. Metroid Prime-serien er en spin-off-serie til Metroid-serien. Hvordan kender du forskel på dem, tænker du sikkert? Metroid-serien består af 2D-sidescrollers, mens Metroid Prime er førstepersons 3D.Hvad begge serier dog har til fælles, er, at de er blandt de mest indflydelsesrige spilserier i spilindustrien. De første Metroid-spil var med til at skabe genren metroidvania, og Metroid Prime overførte genren til 3D.På trods af aldrig for alvor at have slået igennem salgsmæssigt (intet Metroid-spil har solgt mere end 4 mio. eksemplarer) er serien elsket af spilindustrien og fans verden over.Indtil nu har der været tre Metroid Prime-spil, og alle har en Metacritic-score på 90 eller derover. Men det er 18 år siden, at det seneste Metroid Prime-spil udkom, nemlig Metroid Prime 3: Corruption, som udkom i 2007 til Nintendo Wii.Forventningerne til et fjerde spil er derfor skyhøje, men udviklingen har været en kompliceret rejse. Metroid Prime 4: Beyond blev annonceret til Nintendo Switch under E3 i 2017. Oprindeligt skulle spillet udvikles af Bandai Namco, men Nintendo var ikke tilfredse med produktet, og i 2019 gav de tøjlerne tilbage til Retro Studios, som også udviklede de tidligere Metroid Prime-spil.Har Retro Studios formået at genskabe Metroid-magien? Og er der stadig grund til at spille som dusørjægeren Samus Aran?I denne episode deltager Mark Elsberg, Nicolaj Jyde og Morten Urup.Tusind tak, fordi du lytter med.

Visit the podcast's native language site