Radiobiograf og historieaften mandag den 21. juni kl.19

Bag om København - Podcast autorstwa Københavns Biblioteker

Hvad siger du til at komme ud – ud fra høretelefonerne og ind til et lytte-arrangement – med tilhørende historiker med ekstra-indhold? Det kan du mandag den 21. juni fra 19-21 i Kildevældskirken, Ved Kildevældskirken 2, 2100 København Vi lytter til den første episode i 2021 -  5 års fødselsdagsafsnittet – Spyt ikke på fortovet – om netop… ja… tuberkulose. Efter lytningen vil historiker Morten Lander Andersen fra Østerbros Lokalhistoriske Arkiv fortælle mere om situationen på Østerbro, om Øresundshospitalet og måske om nogle hemmelige tunneller under jorden.  Aftens vært  Emilie Bernt Haag fra Kildevæld Kulturcenter skriver også at hun til slut lægger op til samtale, til spørgsmål eller bare lidt hyggesnak. Arrangementet er gratis, men kræver billet, som du kan finde via billetto. Reserver billet på billetto.dk Arrangementet ligger også tilgængeligt på Københavns Biblioteker Lyds – og Hovedbibliotekets events på Facebook.   Jeg håber vi ses. Berit

Visit the podcast's native language site