Episode 12: Er online shopping for fristende let?

Blinde Vinkler - - Podcast autorstwa IDA & IT Branchen

Kategorie:

Fristelserne online følger dig overalt. Og der er meget kort fra lysten rammer dig til at ville eje en ting, til den få klik senere er på vej til dig. Det er uhyggeligt let at shoppe på nettet. Men er det FOR let? Og hvilke konsekvenser kan det have at vores impulskontrol udfordres mere og mere? Denne episode af Blinde Vinkler handler om online shopping. I mange år har man i tech-verdenen arbejdet på at minimere den mindste modstand og besvær mellem den digitale og fysiske verden. Målet har været at fjerne friktion og gøre det så let som muligt at være bruger. Vi forventer efterhånden fuldstændig gnidningsfrie digitale oplevelser, og vi irriteres ved det mindste fartbump. Men hvad er konsekvenserne ved en glat og friktionsfri verden? I denne tredje sæson af Blinde Vinkler tager vi afsæt i begrebet ’FRIKTION’, og ser nærmere på den skjulte pris vi betaler for noget er smart. Podcasten er produceret af Ingeniørforeningen IDA og IT-Branchen Gæster: Anton Gade-Nielsen, radiovært Ekstremt Online, 24syv Nicholai Reinseth, Chief Experience Officer EMEA hos Merkle Mette Skammeritz, konceptudvikler hos Holm kommunikation, indehaver af meme-profilen @Skammekrogen Ib Gulbrandsen, lektor ved institut for Kommunikation og Humanistisk videnskab på RUC Links: App’en One Sec, som Anton Gade-Nielsen nævner https://one-sec.app Ekstremt online, 24syv/Enigma Museum https://www.enigma.dk/podcast/ekstremt-online @Skammekrogen https://www.instagram.com/skammekrogen/

Visit the podcast's native language site