Claircast # 35 - Stress og livsstil Christine Feldthaus
Claircast - Jette Harthimmer - Podcast autorstwa Jette Harthimmer
Kategorie:
Interview Christine Feldthaus Christine Feldthaus er livsstilsekspert og har over 20 års erfaring fra reklamebranchen. Hun er kendt fra tv-programmet "Kender du typen", hvor hun besøger kendte danskeres hjem og gætter på alt fra kaffeforbrug, madvaner, avislæsning til nat-påklædning, yndlingsdyr og feriedrømme. Hør hendes historie, om det der fik hende til, fra den ene dag til den anden, at droppe et trygt, godt og højtlønnet job, for at kaste sig ud som selvstændig. Hun siger, at hun ikke var lykkelig, og at hun aldrig var til stede i nuet. Vi taler i udsendelsen om livsstil og stress. Hvad er stress, og er der nogle advarselstegn? Er stress noget vi skaber, for at fylde det tomrum og den tomhedsfølelse mange af os oplever, eller er vi bange for at kede os? Gør penge os lykkelige eller gør tid? Hvad er det der gør, at vi føler at vi skal være tilgængelige og stå til rådighed 24 timer i døgnet, og har vanskeligt ved at slukke for mobilen og lade være med at tjekke mails? Hvad med de mange forventninger der ligger som en tung dyne hen over os? Hvad med børnene i den hektiske og travle hverdag, og hvorfor er der så mange unge piger der forsøger selvmord? Skal vi ud og realisere os selv, og afprøve vores grænser som Bubber gjorde det med jægersoldaten B. S. Christiansen, eller er Simple Living svaret? Hør om sindets fodboldbane, samt Christines Feldthaus gode råd til, hvordan vi kan begynde at sige nej og skabe mere tid til os selv. Interviewet varer 47 minutter, og med Christines virkelig sjove, til tider provokerende holdninger, samt hendes snak i turbofart, får man sandelig mange ord og tanker med på vejen. Lydfilen har nr. 35 og du kan høre den på harthimmer.dk/podcast Omtalte links: Christine Feldthaus hjemmeside Er du stresset? Klik her for at læse om hvem der er i risikogruppen, og hvad du kan gøre for at undgå stress. Interviewet er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer