S12E9. Pooq og Qiperoq: Ukendt Land, Danmark

Den yderste grænse - Podcast autorstwa Vores Tid - Nationalmuseets mediehus & 24syv

Den 9. november 1724 stod tusindvis af Københavnerne klemt sammen langs byens kanaler, for der var særligt besøg. De to inuit, Pooq og Qiperoq, var rejst til Danmark for at fremme handelens og missionens sag. Med kongens tilladelse deltog de i en folkefest, hvis højdepunkt blev en regatta gennem Københavns kanaler med de to grønlændere, der i kajakker padlede foran admiralens båd og kastede fuglespyd efter udsatte ænder. Hvad tænkte Pooq og Qiperoq mon om deres besøg i København? Hvordan oplevede de Danmark og danskerne?Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Ivalo Olsvig, cand.mag. i Grønlandske og Arktiske Studier med specialisering i Museologi fra Københavns Universitet. Ivalo har tidligere været kultur- og kommunikationsmedarbejder i Det Nordatlantiske Hus, museumsinspektør i Knud Rasmussens Hus på EU-forskningsprojektet Identity on the Line, været forskningsformidler hos Statens Naturhistoriske Museum, og hun har arbejdet i flere afdelinger på Nationalmuseet. Ivalo arbejder i dag som arktisk konsulent & foredragsholder. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Maleri: Bernhard Grodtschilling.

Visit the podcast's native language site