Filmaften 5 - Indiana Jones og det sidste korstog
Filmnørdens Hjørne - Podcast autorstwa Filmnørdens Hjørne
Takket være vores samarbejde med streamingtjenesten C More, er det endnu engang blevet tid til en Filmaften, hvor vi og I ser film "sammen" og snakker om den efterfølgende.
Aftenens gæst skulle ha' været Hjørnets medstifter Jesper Laursen, men af kedelige årsager måtte han springe fra. I stedet trådte faste Hjørne-vært Jannik Hansen til som redningsmand, for som så mange andre filmnørder, har han også et ganske særligt forhold til Steven Spielbergs tredje Indy-film: Indiana Jones og det sidste korstog.
Med Indy III er vi helt inde i kernen af de filmhjerter, der banker inde i utroligt mange filmnørder - os selv medtaget. Det er en fantastisk underholdende og eventyrlig film, men hvorfor fungerer den så godt. Og ér den bedre end Jagten på den forsvundne skat (aka. Raiders)? Dette blev et centralt spørgsmål i vores samtale, for netop forskellene på de to film, hjælper os til at forstå Det sidste korstogs styrker (og svagheder).
Niels Paridon agerede chat-kaptajn på selve aftenen. han holdt dermed styr på de chat-aktive lyttere og sørgede for at Casper og Jannik aldrig løb tør for lytter-spørgsmål eller -kommentarer. Rigtig god fornøjelse!
Med venlig hilsen,
Casper, Jannik & Niels