Podcast 130 (Den med Danica Curcic...)
Filmnørdens Hjørne - Podcast autorstwa Filmnørdens Hjørne
Filmnørdens Hjørne møder Danica Curcic - en af Danmarks nyeste og mest hyldede skuespillerinder til en snak om hendes arbejde, liv og erfaringer. Det resulterer naturligvis i en række anekdoter om at gå til casting i Californien som den eneste iført hør, om at sove gennem HELE Spotlight, om at få en åbenbaring af Joaquin Phoenix og Philip Seymour Hoffman, om værdien af ordet "PLUDSELIG" og om at stå grådkvalt i en telefonboks på en tankstation ved en highway i USA.
Som Danica selv siger: - Jeg har jo mødt dig og Jesper før, så det tænkte jeg var en god start, og så hørte jeg jo noget af det interview, I lavede med Lars Mikkelsen, og jeg synes bare, det var fedt at få tid til, at tale om det vi laver. Skuespilfaget kan hurtigt blive meget uhåndgribeligt og abstrakt, og jeg synes lidt man mangler et sprog for det, så jeg synes det her er vigtigt.
På et andet meta-lag resulterer det dog også i noget helt andet, men hvad det er, må I selv være med til at beskrive.
God fornøjelse!
Med venlig hilsen,
Casper og Danica