Podcast 207 (LIVE webcast fra Oscar-uddelingen 2021...)

For 12. år i træk var Filmnørdens Hjørne klar til at overvære en Oscaruddeling med alt hvad der til hører af forhåbninger om et brag af at show. Men hvornår lærer vi det... Som bekendt var uddelingen i år handicappet af en corona-epidemi, der satte særlige restriktioner for, hvad kunne lade sig gøre. Netop disse restriktioner gav dog anledning til et spædt håb om nytænkning fra akademiets side. NU var chancen der, for at ryste posen. NU var chancen der, for at prøve noget helt nyt af. NU kunne det blive et show, der gik over i historien, som en Oscaruddeling hvis lige, man aldrig havde set. Disse forventninger blev på sin vis indfriet, for det var ganske rigtigt et Oscarshow, der ikke lignede noget andet. Færre gæster, intim atmosfære, god tid til takketaler og andre påfund gav i begyndelsen håb om en uddeling, der kunne vende bøtten på de forstokkede strukturer, der har præget de seneste års uddelinger. Falsk håb, for i guder, hvor var det dog kedeligt. Den løse stemning sugede al intensitet ud af løjerne. Det virkede til at samtlige vindere fik lov at tale lige så længe de ville. Et ønske vi selv har udtrykt flere gange blev dermed opfyldt, men problemet er, at selve showets pacing lå i hænderne på vinderne. Og når en vinder får nær ubegrænset taletid, dør tempo og stemning ud, hver eneste gang en takketale langsomt halter sin vej mod en afslutning. Derudover havde arrangørerne valgt at lade det være op til diverse Oscarpresenters, at sætte ord på de nominerede og deres bedrifter. Så ufatteligt mange ord... Det hedder et OscarSHOW - ikke et OscarTELL, men det var hvad vi fik, og det var frem for alt kedeligt. Vis for fa'en da nogle klip fra de film I vil hylde! Principielt var det dejligt at se vindere få tid til at tale i stedet for at blive pacet af scenen af utålmodige violiner, men det var bare ikke særligt underholdende. Mere humor, mere fest og mere film, næste gang tak. Selvom uddelingen mestendels var en omgang bedrøvelig omgang selvforherligelse af den mest alvorstunge skuffe, så var der lyspunkter. Daniel Kaluuyas gadedrenge-britiske takketale. Tyler Perrys humanitære opsang. Og naturligvis historiske TO Oscars til danskere: En til Thomas Vinterberg for Druk for bedste internationale film og en til Mikkel E.G. Nielsen for klip på Sound of Metal. Alt i alt dog ikke nok til at redde en drøvtygger-uddeling, der røg ind af det ene øre og ud af det andet. Alligevel havde vi sgu en fest. Vi livestreamede nemlig vores aften på Facebook og havde gennem hele natten følgeskab af små hundrede Hjørne-lyttere (og nu -seere), der satte ild i chatten og deltog i direkte afstemninger. Tusind tak til jer, tak til Jannik Hansen for at bekæmpe forældre-søvnen med koffein og kæmpe tak til Lars B. Frahm for at træde til efter en aflysning fra Hjørnevært Nikolaj Tarp. God fornøjelse og læg især mærke til hvordan vores glade, forhåbningsfulde filmjulelys i øjnene langsomt bliver slukket og erstattet med skuffet Oscarlede. Men ved I hvad? VI GØR DET IGEN NÆSTE ÅR. OSCAR! OSCAR! OSCAR! Med venlig hilsen, Jannik, Lars og Casper