Afsnit 137: To Be Continued - Poltergeist II: The Other Side

Filmpodcast For Folket - Podcast autorstwa Filmpodcast For Folket

Kategorie:

Efter vores snak om “Jaws 2” i den forrige podcast, har vi fået blod på tanden og vi kaster os derfor over endnu en followup, “Poltergeist 2”!
Vi roste “Poltergeist” for dens gode miljøbeskrivelser og var enige om at vi virkelig lærte familen Freeling godt at kende, før det hele gik amok. Så spørgsmålet denne gang må jo være om 2’eren kan fortsætte ned ad samme sti. Det er de samme skuespillere som spiller familiemedlemmerne og to ud af tre manusskriptforfattere er også tilbage så det burde jo blive endnu en herlig film med en blanding af familiehygge og gys.
I slutningen af den første film blev familien Freelings hus spist af en portal til den anden side, så de er flyttet hjem til Diane’s mor mens de kæmper med forsikringsselskabet for at få erstatning. Steve er begyndt at sælge støvsugere mens mor går hjemme med børnene som hygger med at tegne og lege i haven.
Alt virker på overfladen idyllisk, men ude i ørkenen kontakter en mystisk indianer åndeverdenen og efter en besættelse drager han afsted mod Freeling familiens hus.
Er han filmens nye modstander fra “den anden side”?
Umiddelbart burde alt dette være nok til en spændende 2’er men hvad blev der egentlig af “The Beast” fra den første Poltergeist? Tangina fortalte familien at huset var renset for ondskab, men var det nu også det?
Det er tid til at dykke ned i den spændende opfølger til “Poltergeist” og se hvad vi kunne ha fået i den første film hvis man trak Spielberg/Hooper ud af ligningen.
Titlen lover at vi skal se mere til “The Other Side” så der må jo være lagt op til en fokuseret tur gennem åndeverdenen, og med en tilbagende Zelda Rubenstein i rollen som den clairvoyante Tangina forventer vi helt naturligt et kæmpe opgør til sidst mellem det gode og det onde!
Vi åbner døren og byder pastor Henry Kane ind. Måske kan han hjælpe os med de meget lokale regnvejrsbyger..
Dagens værter: Kristian og Nikolaj.

Visit the podcast's native language site