Afsnit 148: Star Wars Podcast 12 - Solo: A Star Wars Story Part II
Filmpodcast For Folket - Podcast autorstwa Filmpodcast For Folket
Kategorie:
Anden del af podcasten starter ud efter Han Solo og Chewbacca er flygtet fra Mimban og er nu blevet en del af Becketts lille bande. Så langt, så godt. Han er stadigvæk fokuseret på at skaffe penge til et rumskib så han kan komme tilbage til Corellia og redder kæresten Qi’ra ud af klørene op Lady Proxima og hende White Worms syndikat. Et let lille togheist i bedste western stil burde kunne klare penge problemerne og det eneste vores helte skal gøre er at afkoble to togvogn fra hinanden. Det burde selv to Porgs med bind for øjenene kunne klare, men selvfølgelig går det helt galt da Becketts konkurrent Enfys Nest blander sig i røveriet. Det viser sig at røveriet var et bestillingsarbejde for syndikatet Crimson Dawn og der opstår et akut behov for at finde på en ny plan så den lokale crimeboss Dryden Vos kan få de lovede beholdere med Coxaium. Undskyld Hyperfuel. Undskyld Coaxium. Selv et erstatningsrøveri kræver et rumskib og skal man gøre sig håb om at stjæle det farlige Coaxium inden det sprænger i luften skal man bruge det hurtigste rumskib i The Outer Rim. Heldigvis arbejder Hans gamle flamme Qi’ra nu for Dryden Vos og hun kender en smugler med hang til kortspil som måske kan overtales til at hjælpe dem med røveriet. Hvem kan det mon være ? Kan Alden Ehrenreich, Donald Glover og Joonas Suotamo gøre andet end at imitere Harrison Ford, Billy Dee Williams og Peter Mayhew, og kan det overhovedet lade sig gøre? Selvom der ikke er blevet plads til R2D2 og C3P0 i filmen så får vi masser af droid spass i L3-37, men fungerer det overhovedet, eller drukner det når vi denne gang har en droid med attitude og planer om rebellion? Vi lytter spændt efter “Duel of the Fates” i anden del og håber på at vi får besvaret alle vores spørgsmål inden vi midlertidigt lukker ned for Star Wars podcast serien. Godt Episode IX er lige rundt om hjørnet. Dagens værter: Kristian og Nikolaj.