Bundlinjen #107: Flyselskaber kæmper for overlevelse, Ikea og Kollerup i infight og PFA-direktørens nye 4-dages arbejdsuge

Finans Podcast - Podcast autorstwa FINANS

Kategorie:

(00:50) Den seneste uge har budt på tusindvis af fyringer hos flyselskaberne verden over som KLM, British Airways og ikke mindst SAS, der skal af med knap halvdelen af sine ansatte. Den danske regering lover allerede nu, at man vil gå langt for at redde SAS, men er det rimeligt, at staterne bruger milliarder på at redde flyselskaber i en tid, hvor deres indtjening er totalt ændret – måske for altid?

(13:53) Mandag genåbnede Ikea, og danskerne valfartede til det blå-gule møbelmekka. I så stor stil, at det faldt erhvervsminister Simon Kollerup for brystet, og han kritiserede varehuset for ikke at følge anbefalinger fra regeringen. Men er det rimeligt, at en erhvervsminister udskammer enkelte private virksomheder? Og hvilken fremtid venter Simon Kollerup, der nu er blevet gjort til skydeskive for den blå opposition?

(24:13) I et interview til Finans fortæller PFA’s topchef Allan Polack, at han efter nogle hæsblæsende uger nu har fundet tid til at reflektere over, hvad coronakrisen har ændret. Og det har bragt flere erkendelser med sig. Bl.a. siger topchefen i landets største pensionsselskab, at han er blevet en mere ærlig leder – ligesom han nu konkret vil tilbyde de ansatte en 4-dages arbejdsuge.

I studiet - og med på telefon: Kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen, virksomhedsredaktør Søren Linding og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

Visit the podcast's native language site