Bundlinjen #79: Carlsbergs aktiefest, Ilse Jacobsens imperium vakler og milliardrabat til udbyttesvindlere

Finans Podcast - Podcast autorstwa FINANS

Kategorie:

(00:38) Det kører i velsmurt olie for Carlsberg i øjeblikket. Al snak om krise er fordampet i landets 5. mest værdifulde selskab, investorerne er begejstrede, og aktien er oppe 45 procent i år alene. Virksomhedsredaktør Søren Linding er netop tilbage fra bryggeriets kapitalmarkedsdag i Paris. Vi tager en snak om topchef Cees 't Hart succesfulde turnaround og de lurende problemer.
(10:40) Det knager i Ilse Jacobsens modeimperium. Nordsjællands politi efterforsker et par betændte sager om ulovlige lån, revisoren kritiserer momshuller i regnskaberne, og pengene fosser ud af kassen. Man lavede et underskud på 9,1 millioner kroner efter skat i 2018, et negativt cashflow på svimlende 27 mio. kr., og bankgælden er fordoblet til 37 mio. kr.
(19:57) Skattesvindel for milliarder, lyssky amerikanske bagmænd og en skatteminister, der i værste fald fald førte danskerne bag lyset. Det viser sig nemlig i en ny journalistisk optrevling af Politiken og TV2, at Karsten Lauritzen (V) som skatteminister indgik et forlig med flere amerikanske udbyttesvindlere og gav dem en milliardrabat. Rystende for retsfølelsen, lyder vurderingen.
I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.

Visit the podcast's native language site