Bundlinjen #81: B&O smider topchef på porten, Økonomisk Demokrati og kviklånerne huserer på Facebook

Finans Podcast - Podcast autorstwa FINANS

Kategorie:

(02:55) B&O smider topchefen på porten. Lydproducenten aflagde i sidste uge et blødende kvartalsregnskab, hvor omsætningen faldt med 30 procent og underskuddet på driften svulmede til 129 mio. kr. Tirsdag røg topchef, Henrik Clausen, så på porten efter knap tre år. Ny mand i spidsen er svenskeren Kristian Teär. Kan han redde den synkende skude fra Struer?
(13:40) Usmageligt, umoralsk og forhåbentlig ulovligt. Sådan lyder reaktionen på, at Facebook lader kviklånere markedsføre lån til danskere, der gambler på nettet. Facebook afviser selv blankt, at de gør noget galt. Kritikere siger omvendt, at det svarer til, at man markedsfører alkohol til folk, som er medlem af Facebook-grupper for alkoholikere i afvænning. Reglerne bør strammes markant op, lyder vurderingen.
(23:10) Skal vi genoplive en moderne version af Økonomisk Demokrati? Det er fint, at vi har medarbejderaktier, men vi bør gå langt videre for at omdanne almindelige ansatte til kapitalister, lyder det fra tænketanken Cevea. Helt konkret foreslår Cevea, at man indfører mærkbare skattefordele til at oprette fondskonstruktioner, hvorigennem medarbejdere kan overtage kontrollen med den virksomhed, de arbejder for. Men er forslaget tænkt ordentlig igennem? Vi tvivler.  
I studiet: kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen, virksomhedsredaktør Søren Linding og debatredaktør Magnus Barsøe.

Visit the podcast's native language site