Far laver sovsen (1967) - En Jan og Henrik Podcast

Huset På Christianshavn og gamle danske film podcast. Kronologisk gennemgang. - Podcast autorstwa Jan & Henrik - Piątki

Kategorie:

Jan og Henrik snakker om Far laver sovsen filmen, fra 1967. Kronologisk gennemgang af filmen. Afsnit 100 :) www.janoghenrik.dk/ www.henrikogjan.dk/ Herbert (Morten Grunwald) og Bitten (Ghita Nørby) bor i et dejligt hus. De har et lykkeligt ægteskab, og børnene Lise (Julie Wieth) og Lasse, på 7 og 5 år. Herbert er lærer på en gymnasieskole, og så digter han lidt i sin fritid. Bitten har en ledende stilling på en slipsefabrik, der ejes af hendes tanter, det både festlige og umage par, Karla (Bodil Udsen) og Dorit (Marguerite Viby). Hjemmet fungerer takket være hushjælpen fru Jørgensen (Sigrid Horne-Rasmussen) En dag slipper en af Lasses hvide mus ud. Skræmt af musen forlader en harmdirrende fru Jørgensen huset, for aldrig at vende tilbage igen. Bitten får tilbudt jobbet som direktør for fabrikken, og så bryder husholdningen sammen. Der synes kun en udvej: Herbert må opgive sin stilling og blive hjemmegående husfar. Han tager udfordringen op og kæmper med det uvante arbejde, i håb om at få mere tid til at skrive. Han må erkende trods fordomme og besværligheder, at husholdning er et fag, så Herbert går på husholdningsskole, og der er bestemt ikke kedeligt mellem alle de dejlige damer. Imens bliver Bitten udsat for intriger fra salgschefen Jussi (Jesper Langberg), der selv gerne vil være direktør. En fransk slipsecreateur Dupont (Jørgen Kiil) besøger firmaet, og her ser Jussi sin chance. Mens Herbert trøster sin lidt forsømte nabokone fru Stormann (Kirsten Walter), arrangerer Jussi en tete a tete mellem Bitten og Dupont på en tvivlsom bar og sætter Herbert på sporet. I jalousi starter Herbert et slagsmål, der bliver mere forrygende, end han havde forestillet sig. Det viser sig, at Dupont er fransk mester i jiu-jitsu. Bitten sætter sin stilling ind på en slipsestil og Herbert vinder hæder som forfatter af en kogebog. Tekst fra danskefilm.dk

Visit the podcast's native language site