Hvordan kan jeg få min eks-mand til at samarbejde?

Hvad ville Jesus have sagt? - Podcast autorstwa DR - Niedziele

Podcast artwork

En fraskilt kvinde har skrevet for at få et godt råd af Jesus: Hvordan får jeg min eks-mand til at forstå, at det er vigtigt for vores fælles datter, at vi kan samarbejde? Han mener, at det behøver de ikke, eftersom datteren nu er voksen - "men der kommer jo stadig mærkedage, hvor der er brug for, at vi er sammen", skriver kvinden. En anden er i tvivl om, hvad hun skal stille op med sin store lyst og trang til at være alene. "Jeg har masser af vener og er lidt af en dansemus til fester. Men i bund og grund vil jeg helst bare være mig selv", skriver hun. Og en tredje søger et godt råd til at få bremset sin mand. Han vil nemlig gerne blande sig i, hvem hans søn skal invitere med til hans kommende bryllup. Gæsterne hos vært Anne-Grethe Bjarup Riis er sognepræsterne Charlotte Dybdahl Winther fra Køge Kirke, Torben Jensen fra Marie Magdalene, Pindstrup og Koed kirker samt den katolske Jesper Fich fra Sankt Mariæ Kirke. Du kan altid skrive dine spørgsmål til [email protected].

Visit the podcast's native language site