Brandheroes – Pivoterede ovenpå Cambridge Analytics skandalen

Iværksætterhistorier - Podcast autorstwa Iværksætterhistorier

Kategorie:













Brandheroes - Pivoterede ovenpå Cambridge Analytics skandalen



























Rasmus Arendt Nielsen stiftede i 2016 Brandheroes med Thomas Bro. Hans iværksætterrejse startede dog helt tilbage fra at sælge sølvmalede sten på en campingplads i Sverige som barn. Rasmus tager os også med til Kina, hvor han fortæller om et besøg på en natklub og et møde med en tysker. Dette møde førte til indkøb af hele 13 tons røntgenbilleder fra et tyrkisk hospital. Hør mere om denne historie og hele Rasmus' rejse med Brandheroes i denne episode.

Denne episode er produceret af Podtribe media. Støt podcasten på Patreon her.
Udsmidt af gymnasiet og en tid som gadesælger
Rasmus blev i gymnasiet smidt ud grundet for højt fravær. Han blev derfor gadesælger, hvor han solgte for nødhjælpsorganisationer. Et af de jobs, hvor Rasmus lærte mest om salg. Efter et stykke tid, så besluttede Rasmus sig for at starte på et nyt gymnasie. Sprængfuldt med energi ... de første par uger. Drømmen om at blive læge falmede dog hurtigt i takt med at karaktererne kom. Da Rasmus skulle til sin afsluttende eksamen i gymnasiet skulle han have et 8 tal på den gamle skala, for at hive sit gennemsnit op på 6 og få lov til at afslutte 3. g.

"Far Lars, Mor Gitte, Farmor Inger og resten af banden stod udenfor og var klar til at overdrage hatten til sønnike. Jeg kommer så ind og det gik ikke skidegodt. Ralf, som var min biologilærer, fortæller mig så at jeg har fået et 7-tal. Jeg fik efter længere forhandling hævet det til et 8-tal. Jeg satte frygten i øjnene på dem og sagde at hvis jeg ikke fik 8, så skulle de se på mig et år mere." - Rasmus Arendt Nielsen, Brandheroes

Fra røven i vandskorpen til universitet
Rasmus færdigjorde gymnasiet med et snit på 6.0 og ville nu gerne læse erhvervsøkonomi. Problemet var dog, at han ikke havde bestået matematik på B-niveau. Han tog derfor et grundforløb som social rådgiver, hvor han skulle bestå matematik, for at kunne skifte over til erhvervsøkonomi. Han var dog ikke blevet bedre til matematik og endte med at betale sin kammerats lillebror 5000 kroner, for at løse hans opgave over nettet. På den måde endte Rasmus på sin ønskeuddannelse. Rasmus begyndte dog at kede sig under uddannelsen og begyndte at lave små markedsanalyser på det kinesiske marked. I 2009 trendede salget af gaveoplevelser i Danmark og derfor så Rasmus muligheden for at indtage det kinesiske marked med disse ydelser. Det gjorde han derfor i samarbejde med en kammerat, som havde kontakt til den største nordiske udbyder. Det førte til at Rasmus holdte pause fra sit studie og flyttede to år til Shanghai.
Køb af 13 tons røntgenbilleder fra et tyrkisk hospital
Rasmus startede allerede som helt lille med at sælge sølvfarvede sten på en campingplads i Sverige. Man fristes til at sige, at Rasmus' fascination af sølv fulgte ham om igennem hans tilværelse. Rasmus kommer nemlig på en kinesisk natklub i snak med tyskeren Carsten, som ifølge Rasmus "vejede på den forkerte side af 100 kilo og havde hår ned til lænden, men stadigvæk måne". Carsten fortalte at røntgenbilleder fra før 1982 indeholdte 18% sølv. Dette førte til noget af et eventyr, som du kan se i teaseren nedenfor.

Visit the podcast's native language site