Dreamdata - Bygget på funding runder

Iværksætterhistorier - Podcast autorstwa Iværksætterhistorier

Kategorie:

Steffen Hedebrandt er co-founder i Dreamdata. De har skabt en dataplatform, som indeholder alt data om hvordan virksomheder berører B2B kunder på en kunderejse. I dette afsnit af Iværksætterhistorier fortæller Steffen hvorfor det var en forudsætning for ham at få investorer med fra start, da han gik fra at være ansat som marketingchef til at blive iværksætter. Han fortæller hvorfor en langsom og stabil vækst er uinteressant for dem. Steffen forklarer desuden om en værdiansættelse af virksomheden som skal gå fra fra 3 mio. til 50 mio. dollars i løbet af 3 investeringsrunder. Han deler også hvordan investorerne ligger et konstant pres på dem for at anvende den kapital de har.Dette er Steffens iværksætterhistorie. Hør mere i vores podcast. Produceret af Podtribe media.Episoden er bragt sammen med vores kunde Nemlig.com og Pleo.Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon.Unik digital data om kunderejsenProblemer med at tracke den digitale kunderejse indenfor B2B segmentet affødte ideen til at skabe Dreamdata. De skabte en dataplatform som indeholder alt data om hvordan en virksomhed berører B2B kunder. Alle steder hvor der skabes digital data omkring kunderejsen opsamles den. Herefter plottes hele kunderejsen ind på en tidslinje, så der kan laves analyser og virksomheder kan foretage justeringer i forhold til findings. Ideen til virksomheden opstod da Steffen arbejdede som marketingchef indenfor en B2B virksomhed og anvendte en halv mio. om måneden på digital marketing. Her oplevede han problematikken med at tracke return of investment på marketinginvesteringer, da mange af de værktøjer som findes på markedet er målrettet B2C og den individuelle kunderejse. Målet er at Dreamdatas kunder igennem data kan navigere mere sikkert og anvende deres marketingkroner og personaleressourcer optimalt. Produktet er en abonnement løsning og når først den er aktiveret gør Dreamdatas algoritmer arbejdet. Løn fra første dagDa Steffen skulle etablere virksomheden var han heldig at han mødte de helt rigtige tekniske medstiftere. De gav håndslag på at de skulle have investorer med hurtigst muligt. Uden løn og investorer var der ikke noget der hed Dreamdata. Steffens kæreste var gravid da han besluttede sig for at starte virksomhed. Det var derfor et krav at der kom investorer med ombord, så det var muligt at få en løn fra start. Steffen og hans co-founders udviklede produktet på samme tid som de forsøgte at rejse penge. Det lykkedes dem at få en investor med og de kunne ansætte de første medarbejdere.   Pres for at anvende penge hurtigtMed investorerne ombord kunne virksomheden for alvor vækste. Investorenes mål er at de penge der er investeret kan geninvesteres hurtigt. Langsom og stabil vækst er ikke interessant for dem. Investorerne går efter højrisiko for at få stor return of investment. Strategien i Dreamdata er derfor at pengekassen skal være tom – her skal udgifter og indtægter ikke nødvendigvis være finansieret, som man ellers ofte stræber efter. Virksomhedens værdiansættelse skal derimod øges, så pengene bliver mere værd hver gang de søger funding. I dag skal de være 50 mio. dollars værd og er på vej mod deres tredje fundingrunde:       Investorerne mener at hvis I har så mange penge, hvorfor brænder vi dem så ikke hurtigere af hvis vi vil hurtigere frem til resultatet. Og resultatet er at nogen kommer og skriver en ny stor check. Og det kræver 2 komponenter. Produktet skal løbende blive bedre og du skal løbende accelerere din indtægt. Så det er ligesom 2 af de ting vi kigger ind i fra nu og frem til næste sommer.   Må vælge kunder fraI dag er Dreamdata i den situation at de får flere leads end sælgerne har tid til. De bliver derfor nød til at udvælge de 20-30 % rette kunder og samarbejde med dem. Det er et tip Steffen også giver videre til andre iværksættere; nemlig at man skal turde beslutte sig for hvem man sælger til, så produktet bliver specifikt. Dreamdata har derfor besluttet at de er målrettet B2B virksomheder med 50-500 ansatte, som anvender deres marketingbudget digitalt og hvor salget ligeledes foregår digitalt. Dreamdata har lavet en gratis prøveversion, så deres kunder kan prøve produktet inden de beslutter dig for at blive abonnenter. Det har været et vigtigt mål for Steffen at skabe en virksomhed som er skalerbar og det er lykkes. Der findes 3-4 andre virksomheder på markedet som de konkurrerer med. Steffen anser dog dette som en fordel, da flere aktører er med til at uddanne markedet om at B2B kunderejse tracking er en problematik der skal løses. På den måde er der flere aktører om at sige at B2C værktøjer ikke kan anvendes i B2B virksomheder.Fremtiden for DreamdataSteffen forudser at mulighederne for fremtiden er store indenfor data. Deres mål er at bygge en stor software virksomhed hurtigt og løbende at forbedre produktet. Venture funding gør at de hele tiden skal vækste stort og konstant eksekvere da markedet ændrer sig hurtigt. Om 3 år skal de gerne have 10 doblet deres validering. De startede 3 i virksomheden. I dag er de 20 ansatte og om 3 år forventer de at være 200. På det personlige plan er Steffen dog ikke særlig risikovillig. Tryghed og sikkerhed er vigtigt for ham og han beskriver sig selv som værende på grænsen til konservativ. Af denne grund har han været ansat i mange startups og scaleups så han fik bygget en vidensbank op, men han har altid været tiltrukket af iværksætteri og med Dreamdata har han nu taget hul på et spændende iværksætterkapitel.  Alt dette og meget mere taler vært Mark Anthony og gæst Steffen Hedebrandt om i dette afsnit af Iværksætterhistorier. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Visit the podcast's native language site