Fragtopgaver.dk - Generobrede markedet med mentorhjælp og 1300 blogindlæg

Iværksætterhistorier - Podcast autorstwa Iværksætterhistorier

Kategorie:

Benjamin Egeskjold blev iværksætter, da han fandt et problem, som hans daværende chef ikke ønskede at hjælpe ham med at løse. Derfor lagde Benjamin næste dag sin opsigelse på chefens bord. Idéen var for god til at opgive. Benjamin havde fundet en bæredygtig løsning, som sikrede chaufførerne mere i løn og billigere fragt til de kunder, som ikke havde travlt. Det hul i markedet blev dog ikke udfyldt fra én dag til den anden. Dette er en historie om en manglende NDA, store problemstillinger grundet Corona samt likviditetsproblemer. Men det er også historien om fantastisk mentorhjælp, 1300 blogindlæg skrevet på 3 måneder og generobringen af et marked, som for en stund virkede tabt.Dette er hans iværksætterhistorie. Hør mere i vores podcast. Produceret af Podtribe media.Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon.Unik idé førte til en hurtig opsigelseBenjamin har altid haft en sans for en god forretning, som blot 12-årig plukkede han jordbær billigt og solgte dem dyrt. Det er dog ikke et jordbærimperium som Benjamin har opbygget. Benjamin blev kørselsleder. Et job han mestrede til fulde, hvor han nød at have mange bolde i luften. Efter en lang årrække i det samme job, så begyndte Benjamin at bide mærke i den samme problemstilling som gentog sig, men som der ingen struktureret løsning var til. Vognmændene kørte “tomme” hjem efter en endt opgave og efterspurgte at tage noget med hjem, for at tjene lidt ekstra. Mange ringede samtidig ind og havde opgaver, som ikke hastede. En dag så ramte idéen til Fragtopgaver ham, som et lyn fra en skyfri himmel: Der skulle laves en portal til at fylde den tomme plads og den skal udfyldes af kunder, som ønsker fragt til billigere priser uden at være i tidsnød. Det giver vognmændene mere indtjening, kunderne billigere fragt og det er tilmed godt for miljøet. "What's not to like?" tænkte Benjamin og præsenterede idéen for sin chef. Svaret var dog ikke, som ønsket. Idéen blev afvist, da man solgte en premium service og så var det farligt, hvis mange valgte den billigere løsning. Benjamin gik derfor ud af mødet og var helt fastbesluttet på at sige op og starte for sig selv. Det gjorde Benjamin så næste dag.Starten på FragtopgaverBenjamin stiftede et ApS og fik 4 bekendte med. De fik en platform på benene og så skulle de finde kunder og vognmænd. De startede med en masse kold kanvas og fandt de første 100 vognmænd. En nem opgave, da de intet havde at tabe. Spændingen steg frem mod lanceringen af hvad der hed "Cargomatch", men kunderne udeblev og nu var de første penge sluppet op. De brugte det allersidste på kistebunden på en landingsside med det danske navn "Fragtopgaver" og heldigvis for det. Modtagelsen var en helt anden og kunderne tikkede langsomt ind. De fik også via Udvikling Fyn en Angel med ind, som gjorde at de kunne holde liv i virksomheden. Benjamin besluttede sig for at gå all-in og arbejdede non-stop til en løn på 10.000 kroner. Deres indtjening kom via et 'fee' vognmændene betalte, men det var begrænset hvor mange nye vognmænd man kan onboarde. Derfor begyndte den nye investering også at slippe op... Men så ringede en stor spiller på fragtmarkedet."Din idé er for god, så vi laver en konkurrent"Timingen var perfekt og Benjamin havde julelys i øjnene. Til mødet nogle dage senere valgte han at lukke helt op for skattekisten med de mange hemmeligheder og tilkendegivelsen var lovende: “Vi skal helt sikkert investere. Jeg kommer tilbage med et tilbud om en uges tid”. I stedet for et tilbud, så fik Benjamin et opkald: "Din idé er simpelthen for god, så i stedet for at investere, så laver vi en konkurrent til din virksomhed." Der var intet ulovligt i dette, da Benjamin ikke havde fået underskrevet en NDA, men det lærte ham at holde kortene tættere ind til kroppen. Det var en stor mavepuster, men Benjamin var stædig. Hvad gør man hvis man ikke har penge, men man har masser af tid? Content, Content, Content. Benjamin satte sig ned nat og dag og skrev hele 1300 (!!) blogopslag. 3 måneder senere gav det pote og de skød til tops på de organiske søgninger. Det var så godt givet ud, at den førnævnte konkurrent lukkede igen.  Året er 2014 og Benjamin nåede 10.000 brugere det år.Kundeservice fra sin hospitalssengHeldet virkede til at være vendt for Benjamin, men så skete det værst tænkelige. Han fik konstateret modermærke kræft, som blev en hård og lang proces de næste 18 måneder. Men Benjamin er her heldigvis endnu. Selv under sit kræftforløb kørte han virksomheden videre og endte med at lave kundeservice fra hospitalssengen. Som om det ikke var nok, så på bagkant af hans sygdom, blev han ramt af en diskusprolaps, som gjorde ham sengeliggende nogle måneder mere. I 2017 var Benjamin på den anden side og hans familie og Fragtopgaver flyttede til Sjælland. Fokus på bæredygtighed og deleøkonomi trendede voldsomt og han kom med i en forening som hedder “Danske Platforme”. Her mødte han Allan Sønderskov Dare fra Freetrailer, som også arbejder med at flytte ting fra A til B. Han blev Benjamins mentor og i 2018 fik de sammen ryddet op og omsætningen blev fordoblet.Mentorhjælp giver vind i sejleneEfter et år som mentor blev Allan investor og i 2019 blev speederen trykket i bund og Fragtopgaver gik fra 1,2 millioner kroner i omsætning til 4,5. Forventningerne til 2020 var tårnhøje, men så ramte Corona. Når et land stopper, så er der ikke meget overskydende kapacitet at købe. De valgte derfor at nedjustere deres forventninger, men vækstede stadig i forhold til 2019. De fik også fat i Vækstfonden og modtog en millioninvestering. Efter en masse modvind var det dejligt for Benjamin med vækst, anerkendelse og god sparring. I 2021 er der nu blevet ansat en fuldtidsmedarbejder til at tage sig af support og nu skal de ud og hente flere penge. Der skal skaleres og de skal ud i den store verden. Nu er produktet skarpt nok til at gå globalt, især efter at have brugt 10 års data til at optimere sit produkt yderligere. Vært Mette Bloch og gæst Benjamin Egeskjold taler om hele iværksættereventyret med Fragtopgaver.dk i dette afsnit af Iværksætterhistorier. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Visit the podcast's native language site