SOWA Sound - Stilren trådløs eventlyd på abonnement

Iværksætterhistorier - Podcast autorstwa Iværksætterhistorier

Kategorie:

Villads Sørensen har altid haft en iværksætter i maven og han udviklede derfor allerede hjemmesider som 13-årig og startede en plakatshop på universitetet. Det er dog hans 3. iværksættereventyr, som vi her skal høre om. Et eventyr der startede under hans kandidat uddannelse, da hans co-founder, Andreas Ranch, stødte på et problem med lyd til events. Løsningen blev SOWA sound med deres lynhurtige trådløse system, men vejen fra ide til færdig produkt var ikke uden bump. Covid-19 var ved at umuliggøre deres investeringsrunde, men med hjælp fra deres udviklere, så fik de to co-founders deres investering og fik produktet på markedet. Hør om alle "Aha" øjeblikkene, det magiske moment hvor alt lykkes, men også de mange nedture, som et ungt startup oplever.Dette er hans iværksætterhistorie. Hør mere i vores podcast. Artiklen er skrevet af Ulrik Varela Greve Produceret af Podtribe media.Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon."Det skal nok lykkes"Man kan roligt sige at Villads Sørensen havde nok at se til da han var barn. På et tidspunkt var han oppe på at gå til 11 fritidsaktiviteter om ugen. Han kastede sig simpelthen ud i alt og han kunne ikke få nok. Alt hvad han gik ind til gjorde han med tankegangen: "Det skal nok lykkes". Den tankegang gjorde at han startede et lille firma som 13-årig, hvor han udviklede hjemmesider i lokalområdet. Det blev en kort fornøjelsen, men han blev endnu en erfaring rigere. Næste projekt kom i universitetet, da Villads ikke syntes at SU satsen var faretruende høj, så han ville forsøge at supplere den med en plakatshop. Dengang var det også sammen med Andreas Ranch og efter bacheloren gik de begge fuldtid et halvt års tid. Business cases var dog ikke stærk nok og de to co-founders endte tilbage på skolebænken. SOWA Sound sikrer en lynhurtigt forbindelseIdeen til SOWA Sound kommer på kandidaten. Andreas havde oplevet hvor besværligt det var at sætte midlertidige højtalere op til live events. De ville derfor gøre lyd trådløs. Det var dog ikke nok at bruge Bluetooth. De blev nødt til at lave deres egen trådløse teknologi, fordi Bluetooth ikke sender hurtigt nok. Den lille forsinkelse vil føles som om, at du taler i munden på dig selv. Der skulle en masse knowhow til og de har haft 8-10 mand inde og hjælpe med de forskellige dele samt en utrolig hjælpsom onkel. Virksomheden blev startet i 2017, men det er først i 2019 at de går i gang med “hardcore udvikling”. Stabilitet samt den hurtige forbindelse var hovedfokus for dem.“Hvis lyden går et kvart sekund mens du hører Spotify, så går det nok. Men hvis lyden går et kvart sekund under Beyonces koncert, så er det noget rigtigt møg.” - Villads Sørensen, SOWA SoundDe havde fået en del softfunding, men samtaler med investeror faldt på jorden da Danmark lukkede ned grundet corona. De stod med håret i postkassen, da de skulle overbevise folk om at deres produkt virkede, selvom det havde mange problemer. Udviklerne gjorde det marginalt mere stabilt og efter den første corona bølge fik de en investeringsrunde i hus via Keystones suppleret med et lån fra Vækstfonden.Stilrent design og abonnementsløsningSOWA Sound gør op med de rå, store, tunge og sorte koncerthøjtalere og de har udviklet en lille, pæn og let højtaler med træramme. Det tog dem så lang tid at få de rigtige certifikater og tilpasse små ting, at de først kom på markedet for en måned siden. Hardware er ikke lige til, så lancering blev udsat et år. SOWA Sound sælger deres højtalere, men det unikke og deres bidragt til den cirkulære økonomi er deres abonnementsordning. Der er nu kommet lidt gang i forretningen og de første abonnementsaftaler er allerede etableret. Ambitionen er at få vist det til en masse forskellige kunder og få skabt noget brnad kendskab over det næste år.Alt det og meget mere taler Mette Bloch og gæst Villads Sørensen om i dette afsnit af Iværksætterhistorier.  See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Visit the podcast's native language site