Unify Underwear – Teenagekvinder udvikler ny innovativ BH

Iværksætterhistorier - Podcast autorstwa Iværksætterhistorier

Kategorie:



























Unify Underwear - Teenagekvinder udvikler ny innovativ BH







































Oscar Junker interviewer i denne episode Alberte Simonsen og Simone Dahl Gustafson. Allerede da de var henholdsvis 16 og 18 år gamle startede de Unify Underwear. Det lå dog ikke helt i kortene, at det var iværksætteri vejen de skulle forfølge. Alligevel er der i dag intet andet de hellere ville.
Undervisning i Innovation skabte Unify Underwear
Alberte og Simone gik begge på Handelsskolen i Herning. Ingen af dem havde valgt den entreprenante linje. Faktisk var Alberte mest interesseret i psykologi og Simone i Finansiering. Derfor kom de lidt tilfældigt igang, da de som en del af deres uddannelse, skulle igennem et innovationsfag. Her skulle de finde en løsning på et hverdagsproblem. Gennem en brainstorm kom de på mange idéer, men valgte med at arbejde videre med den idé, som de selv kunne se værdien i og følte, at de selv ville bruge. En innovativ og fleksibel BH, som gør det nemmere at sammensætte den helt rigtige efter ens præferencer.


Company Programme blev vendepunktet
De deltog med ideen til Company Programme  mod mange andre håbefulde studerende. I modsætning til mange andre deltagere, havde de aldrig før stillet bekendtskab med begrebet en "pitch". Ikke desto mindre oplevede de god efterspørgsel på at købe produktet. Og det ender også med at de vinder konkurrencen og går derfra med 25.000 kroner. Netop det var lidt af en øjenåbner for dem begge. Det var ikke længere blot et innovationsprojekt fra studierne. Det var blevet en reel forretningscase.
Hvorfor er det lykkedes Simone og Alberte?
Det er ingen hemmelighed, at det ikke gik lige så godt med alle fra klassen som Simone og Alberte, men hvad er årsagen? Det giver de deres synspunkter på i denne episode, hvor du også hører hvordan de vandt investorernes interesse, hvad andre folk tænker om deres beslutning om at kaste sig ud i iværksætterlivet så tidligt, hvad de selv tænker om det, deres syn på fremtid og meget mere.

Denne episode er desuden produceret i samarbejde med gæstevært Oscar Junker. Oscar driver Curling Comeback - en podcast, som sætter fokus på, hvad unge mennesker egentlig skal gøre med alle de muligheder der står foran dem - skal man tage et sabbatår? En uddannelse? Eller skal man udleve sine drømme ved f.eks. at blive iværksætter? Han interviewer blandt andet Lars Tvede og Mads Faurholdt. Giv den et lyt!

Episoden er sponsoreret af Fonden for Entreprenørskab













Visit the podcast's native language site