Europa - fra asken til ilden
Kampen om historien - Podcast autorstwa DR - Wtorki
"Det er ikke noget mysterium, der er meget arbejde, og mange udfordringer, men vores diskussioner handler kun om ét spørgsmål: Europa!". Sådan lød det fra Jean Monnet, den franske diplomat og cognac-forhandler, som stod fadder til Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - grundlaget for nutidens EU. Hvad var Monnets visioner for Europa? Hvordan lykkedes det at overbevise dødsfjenderne Frankrig og Tyskland om at knytte båndene sammen? Kunne det være gået anderledes? Og betyder krigen i Ukraine at Monnets lære er ved at blive kørt ud på Historiens mødding? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og forfatter Morten Møller og direktør for Tænketanken Europa Lykke Friis. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 14. februar).