Tyske flygtninge i Danmark
Kampen om historien - Podcast autorstwa DR - Wtorki
Kategorie:
I de seneste måneder er flere end 20.000 ukrainere kommet til Danmark på flugt fra den russiske hær. I de sidste måneder af Besættelsen kom ti gange så mange tyskere til Danmark på flugt fra Den Røde Hær. Forskellen i modtagelsen af de to flygtningegrupper springer imidlertid i øjnene. Ukrainerne er blevet modtaget med åbne arme, mens de tyske flygtninge var alt andet end velkomne gæster. I et land, der havde oplevet fem års besættelse, var tyskerne uønskede og de blev behandlet derefter. Flere end 17.000 tyskere døde i Danmark. Hvorfor så mange? Og hvordan har vi som nation forholdt os til denne side af Besættelseshistorien og dens efterspil? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfatter Thomas Harder, der står bag bogen 'De uønskede - de tyske flygtninge i Danmark 1945-1949'. Med i udsendelsen er også overlæge og historiker Kirsten Lylloff og museumsdirektør Claus Kjeld Jensen. Musik: Adi Zukanovic.