29. Ingen forældre må stå alene med børn i mistrivsel. Om håb og forældre, der bærer hinanden (2/2)

“Jeg har aldrig været så nervøs … at stå i den have uden at vide, om vi var købt eller solgt, hvor det førte hen.”Louise Gielov beskriver her den dag, da hun sammen med sin mand Jens Langhorn for første gang stod hjemme i haven med de forældre, der skulle medvirke i DR-dokumentaren ”Skolens tabte børn”.En dokumentar, som hun selv havde fået idéen til, og som hendes mand skulle være vært og tilrettelægger på.“Det var jo ikke en drøm at lave sådan en her dokumentar,” fortæller Louise Gielov i dag om den dokumentar, der senere skulle få en stor betydning for hende og de medvirkende forældre. Og som blev startskuddet til en intens politisk debat, som Louise i dag selv er en aktiv del af.Louise og Jens stod selv i mørket, da de optog den første scene hjemme i haven. De havde mærket ensomheden, frygten og magtesløsheden, når et barn ikke kan komme i skole, og ingen ved hvorfor. Men da de valgte at dele deres historie, begyndte noget at forandre sig.I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller Louise om den forskel, fællesskabet kan gøre.Om de små mirakler, der kan ske, når børn bliver grebet af mennesker, der tror på dem. Om at mærke den fælles kraft, der opstår, når forældre deler det, som er så svært at sige højt andre steder: frygten, skammen og kærligheden til et barn, der kæmper for at passe ind.For når forældre finder hinanden, forsvinder ensomheden, fortæller Louise.Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.Udgivet af Socialt Indblik