Egedal Kommune: Spidskandidatdebat
Kandidatfesten - Podcast autorstwa DR - Środy
I Egedal Kommune er det størrelsen på folkeskolernes 0.klasser, byudvikling og balancen mellem at bygge nyt og få renovereret det, der allerede er, der er til debat. Kandidaterne giver deres bud på, hvor Egedal skal hen, og hvordan man løser problemerne i dette afsnit af Kandidatfesten. Kandidaterne diskuterer, om kommunen skal oprette flere 0.klasser på de skoler, hvor der er for mange børn pr. klasse. Derudover debatterer kandidaterne også, om man bør holde lidt igen med at bygge eksempelvis nye boliger. Til sidst debatterer kandidaterne et spørgsmål fra en vælger i kommunen, som gerne vil vide, hvordan politikerne vil balancere byggeri af eksempelvis nye kulturhuse og idrætsfaciliteter overfor ældre bygninger, der måske har brug for at blive renoveret. Medvirkende: Mikkel Skovlyst (Alternativet), Edith Thingstrup (Liberal Alliance), Helle Wilken Bovien (Enhedslisten), Vicky Holst Rasmussen (Socialdemokratiet), Rikke Mortensen (Det Radikale Venstre), Allan Bøwig (Dansk Folkeparti), Johan Hahn (Et Samlet Egedal), Birgitte Neergaard-Kofod (Det Konservative Folkeparti), Jens Skov (Socialistisk Folkeparti), Ulrik John Nielsen (Lokallisten Ny Egedal), Karsten Søndergaard (Venstre), Charlotte Haagendrup (Moderaterne). Optagedato: 17. september 2025. Vært: Hanna Louise Madsbjerg. Producer: Sille Langberg. Redaktør: Regitze Løkke. Afvikler: Ole Jensen. Klipper: Anna Bøtter. Musik: Anders Øhrstrøm.
