Hjørring Kommune: Spidskandidatdebat

I Hjørring Kommune er det skolelukninger, omdannelse af landbrugsjord til energiparker og forholdene for børn i specialskole, der er til debat. Spidskandidaterne giver deres bud på hvilken retning, Hjørring Kommune skal i, og hvordan man løser de udfordringer og dilemmaer, som kommunen står overfor i dette afsnit af Kandidatfesten. I Hjørring Kommune er der hele 20 projekter på vej, som skal understøtte den grønne omstilling og bidrage til at føre den nationale ambition om 100 procent grøn energi ud i livet. I dag er 0,02 procent af hele Hjørring Kommune dækket af solceller - det betyder, at kommunen ligger nr. 79 ud af 98 kommuner på listen over, hvor der er forholdsvis flest solceller. Spidskandidaterne diskuterer, om alle de grønne energi-projekter med både vindmøller og solceller bør realiseres, og om man er villig til at inddrage mere landbrugsjord til formålet. I sidste skoleår var der 70 elever på skolen i Lendum og 79 elever på skolen i Tornby. Mange af de små landsbyskoler bløder elever, og derfor kan de ende med at blive en dårlig forretning for kommunen at holde kørende. Så selvom Hjørring Kommune er en af de kommuner, der har lukket allerflest skoler siden Kommunalreformen i 2007, så er byrådspolitikerne måske ikke færdige med at lukke små skoler endnu. Men hvor meget vægter de lokale folkeskoler, som kan være et trækplaster for bosætningen i yderområderne, overfor tørre tal og pressede budgetter? Ifølge Anne Friis fra Hjørring, som har en plejesøn på specialskole (Hjørringskolen), så er mængden af ressourcer på området alarmerende lav. Hun er blandt andet bekymret for fremtiden for både sin plejesøn og alle andre børn, der går i specialskole eller specialklasse i Hjørring Kommune, fordi der ikke er nok støtte til at integrere dem i livet uden for specialtilbuddene og dermed ruste dem til et videre uddannelses- og jobforløb efter 9. klasse. Hendes bekymring understøttes til dels af en undersøgelse fra Momentum fra 2023, som viser, at kun 9 procent af eleverne i specialtilbud tager en 9.klasses afgangseksamen, og kun 8 procent gennemfører en ungdomsuddannelse umiddelbart efter. For elever i almenklasserne er det hhv. 92 og 66 procent. Så hvordan hjælper man bedst børn med særlige behov, uden at de bliver isoleret fra den hverdag og det skoleliv, som børn i almentilbuddene har? Medvirkende: Mai-Britt Beith Jensen (Socialdemokratiet), Erik Høgh-Sørensen (Vendelbo-Listen), Søren Smalbro (Venstre), Laura Jensen (Moderaterne), Ellen Raunsmed (Socialistisk Folkeparti), Dan Gaardboe Rueskov (Liberal Alliance), Andreas Huus Andersen (Danmarksdemokraterne), Frode Larsen (Dansk Folkeparti), Holger Kjærgaard (Enhedslisten), Per Møller (Det Konservative Folkeparti), Gry Bruun Nielsen (Det Radikale Venstre). Optagedato: 15. september 2025. Vært: Ralf Dahl Gottschalk. Producer: Mads Rosenkilde Svaneborg. Redaktør: Gitte Sørensen. Afvikler: Mads Rosenkilde Svaneborg. Klipper: Marco Egeberg. Musik: Anders Øhrstrøm.