Genforeningen #3: Nationalismen samlede befolkningerne, men splittede riget
Kongerækken hos Politiken Historie - Podcast autorstwa Politiken
Kategorie:
I 1800-tallet begyndte tingene at gå skævt i den danske helstat, da befolkningerne blev splittet af den moderne nationalisme, som efterhånden spredte sig blandt de intellektuelle. I stedet for at indgå i et helstatens multikulturelle miniimperium ønskede mange slesvig-holstenere og danskere at skabe homogene nationalstater med demokratiske forfatninger.
Men hvor skulle grænsen trækkes mellem tysk og dansk? Det resulterede i de to slesvigske krige i 1848-50 og 1864, hvor 200.000 dansksindede slesvigere havnede i det nye, preussiskdominerede Tyskland.
Kongerækken hos Politiken Histories podcastserie om Sønderjyllands historie og Genforeningen i 1920 er blevet til i samarbejde med Folketinget.
OBS: I udsendelsen fremgår det, at Kongerækken hos Politiken Historie skal optræde med et foredrag på Christiansborg grundlovsdag 2020. På grund af coronakrisen er arrangementet udskudt til et senere tidspunkt.