Kulturen på P1 - 10. maj 2021
K-Live - Podcast autorstwa DR

Kategorie:
MeToo-opgør med reality-tv i Sverige: Er risikoen for grænseoverskridende opførsel for høj, når man placerer 10 mænd og kvinder på et hotel, hvor beklædningen oftest består i bikini og diæten i kulørte drinks? Spørgsmålet er til debat i Sverige, hvor årets udgave af 'Paradise Hotel' i sidste måned blev droppet efter anklager om, at en mandlig deltager havde begået overgreb mod to kvindelige deltagere. Vi ser på debatten med Lene Bull Christiansen, kønsforsker ved Roskilde Universitet, og hiver debatten her hjem. Første hold kandidater i scenekunst: Kræver det en kandidatuddannelse at opsætte et stykke scenekunst, spille skuespil, lave lys og lyd og instruere? Ja, mener Den Danske Scenekunstskole, der i dag præsenterer det første hold kandidaters afgangsprojekter. Vi får besøg af to af de kommende kandidater. Brændpunktet i Jerusalem: Den historiske moské al-Aqsa har ofte været centrum for stridigheder og konflikt, og nu er den det igen. Vi har talt med Jørgen Bæk Simonsen, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, om al-Aqsas kulturelle betydning. Og så stiller vi Proust-spørgsmål til neurolog, forfatter og journalist Lone Frank. Vært: Tore Leifer.