Kulturen: Musikbranchen er "maskulint giftig" - 13. sep 2021
K-Live - Podcast autorstwa DR

Kategorie:
For første gang er der lavet en undersøgelse, der fokuserer på repræsentation, psykisk velbefindende og oplevelsen af diskrimination i musikbranchen. Kortlægningen viser, at der i musikbranchen eksisterer strukturer, der tilgodeser hvide mænd - og omvendt oplever især kvinder, etnisk minoriserede og personer med funktionsnedsættelser at blive diskrimineret. Rapporten "Repræsentation i den danske musikbranche - på og bag scenen 2021" udkommer på onsdag, men Kulturen på P1 har fået lov at læse den allerede nu. Disneyfilm skal ses i biografen: Disney har indgået en aftale med de amerikanske biografer om, at filmene FØRST bliver vist i biograferne og DEREFTER på streamingtjenesten Disney+. Dermed får biograferne lov til at vise filmene i 45 dage, inden det bliver muligt at se dem hjemme i sofaen. Vi ser nærmere på hvad aftalen betyder for de danske biografer, der netop nu er i forhandlinger med Disney. De kvindelige CoBrA-kunstnere: I en ny udstilling undersøger Museum Jorn 19 kvindelige kunstneres bidrag til udviklingen af den abstrakte kunst i tiden omkring CoBrA-bevægelsen. Kulturen på P1 taler med den 95-årige maler og tekstilkunstner Grete Balle, der er en af de sidste, der har været med i i det eksperimenterende kunstmiljø omkring CoBrA. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.