Kulturen på P1 - 18. feb 2021
K-Live - Podcast autorstwa DR

Kategorie:
Sexisme i filmbranchen: Nye beretninger om seksuelle tilnærmelser i film-og mediebranchen er dukket op, og denne gang er det navngivne danske koryfæer fra fortiden, der er i MeToo-skudlinjen. Kulturen på P1 taler med et centralt øjenvidne. Kunstnere med tørre lommesmerter: Hvad nytter det, at staten bevilger corona-hjælpepakker, hvis ansøgningsproceduren er så bøvlet og sagsbehandlingstiden så lang, at pengene ikke når frem i tide til at betale huslejen? Kulturen på P1 taler med en musiker, der føler sig sat skakmat af hjælpesystemet. 80'er-musikbagmand død: Navnet Hans Henrik Koltze siger måske ikke de fleste så meget, men fakta er, at hvis det ikke havde været for ham, ville 80'er-hits som "Sui Sui", "Ikke flere tomme ord" og "Midt i en drøm"" mangle i danskernes indre jukebox. Kulturen på P1 mindes en indflydelsesrig tekst-snedker. På med vandrerstøvlerne: Hvis der er én ting, coronapandemien har lært os, så er det at gå tur. Også mange kulturpersonligheder sadler med stor fornøjelse apostlenes heste: Mød nogle af dem i Kulturen på P1 i dag. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.