Kulturen på P1 - 18. nov 2020
K-Live - Podcast autorstwa DR

Kategorie:
Akademi-kunst bringes i sikkerhed: Én buste i kanalen er nok - så nu er Akademirådet gået i gang med at fjerne kunstværker fra Det Kongelige Danske Kunstakademi for at undgå flere ødelæggelser. I Kulturen på P1 i dag tager vi på kunstomvisning hos akademiet... Inden det er for sent. Dødens kulturhistorie: Døden har optaget os levende - også kunstnerne - gennem alle tider. Resultaterne kan ses i "Dødens Store Billedbog", der udkommer i morgen: Kulturen på P1 bladrer og svælger i kunstnerisk død og ødelæggelse. Ud af det blå og ind i den blå: At få én sang med i Højskolesangbogens nye udgave er flot. Men en kvinde fra Aarhus rykker ind i sangenes blå bog, ikke med én sang - men med 10! Mød salmedigteren Iben Krogsdal, Højskolesangbogens højdespringer, i Kulturen på P1. Pragtfulde poetiske november: November er mørk, klam, trist... Og laaaaang. Synes mange. Men måske er november i virkeligheden årets bedste måned, set gennem poetiske briller. Kulturen på P1 ser det smukke i november-tristessen i selskab med forfatteren Kasper Støvring. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.