Kulturen på P1 - 2. nov 2020
K-Live - Podcast autorstwa DR

Kategorie:
Masser af Muhammedtegninger: Uanset om partiet Nye Borgerlige lykkes med at få trykt satiriske Muhammedtegninger i danske dagblades annoncespalter eller ej er én ting sikker: Profeten har gennem tiden været tegnet igen og igen og igen, uden at det har sat verden i brand. Det dokumenterer professor islamiske studier Jacob Skovgaard-Petersen i en ny bog - han er gæst i Kulturen på P1 i dag. Håb for musikken: Den aktuelle coronasituation giver ikke ligefrem koncertarrangører og musikere grund til at tro, at der er bedre tider lige om hjørnet. Men et opsigtsvækkende tysk eksperiment, hvor 2000 mennesker blev lukket ind til en koncert under kontrollerede forhold, tænder måske et håb. Kulturen på P1 nærlæser eksperimentets resultater sammen med Roskilde Festivals sikkerhedschef. Danmarks største læseklub: Normalt hører en læseklub hjemme på det lokale bibliotek. Men lige nu kan man melde sig ind i en læseklub, der ikke kender til kommunegrænser. Kulturen på P1 stempler ind i Danmarks største læseklub og taler med forfatteren, der lægger roman til: Maren Uthaug. Og en anden stjerneforfatter, Merete Pryds Helle, fortæller, hvorfor hun altid skriver sine bøger med fyldepen... Kom så, Nissemor: Coronaen er hård ved kulturlivet - men selvsamme kulturliv kan selv gøre en forskel i stedet for bare at sidde og vente på den næste hjælpepakke: "Kom så, I skal turde arrangere noget" lød det i sidste uge fra kulturminister Joy Mogensen. Kulturen på P1 får besøg af den kvindelige entertainer Nissemor, der synes at det er lettere sagt end gjort. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.