Kulturen på P1 - 24. feb 2021
K-Live - Podcast autorstwa DR

Kategorie:
Jagten på nyt - I dag er det 100 år siden, Egtved-pigen blev fundet. Siden - og især de senere år - har fundet fra Egtved givet os mange svar på, hvordan mennesker levede engang. Men der må være mere, man kan udlede af DNA, Kulstof14-metoden og andre moderne videnskabelige metoder. Vi tager på jagt efter breaking news fra Egtved-pigens liv og lemmer. Deep fake til debat - Jonathan Spang brugte deep fake til at lave en sketch med Mette Frederiksen og Dan Jørgensen. Altså satte deres hoveder på nogle skuespillere, så det lignede... og det gav en journalist fra Berlingske myrekryb. Siden deep fake kom frem for et par år siden er det blevet diskuteret, hvor farlig teknikken kan være til at skabe falske historier om andre. Vi taler i dag med Berlingskes journalist, med Jonathan Spang og med en ekspert, der følger deep fake-brug i verden og kan tegne nogle streger af teknikkens fremtid. Dansk Kvindesamfund 150 år - Dansk Kvindesamfund er den danske kvindesags ældste forening. Den fylder 150 år i dag, og har således været med i kampene for uddannelse, for stemmeret, for fri abort og for ligeløn. Undervejs har foreningen også slået nogle gevaldige skæverter, når man ser det i bagklogskabens lys. Vi ruller historien op. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.