Kulturen på P1 - 28. jan 2021
K-Live - Podcast autorstwa DR

Kategorie:
Lydbøger for peanuts - I går kunne vi fortælle om, hvordan man i skuespillerforbundet nu vil kæmpe for ordnede forhold - og bedre løn - for indtalere af lydbøger. Nu viser det sig, at et af de steder, hvor lønnen er meget lav, er i det statsejede Nota, der laver lydbøger (og magasiner) for synshandicappede. Og at det sker efter en overenskomst.... med skuespillerforbundet. Vi ruller sagen op i dag. Episke Kristian Leth - Han er blandt meget andet forfatter, digter og musiker - og nu er New York-boende Kristian Leth klar med en solo-udgivelse. Første single kommer i morgen og hedder 'Den episke'. Resten af albummet 'Stormen' er klar til april. Tag med Kristian Leth til New Yorks tomme gader. Boghandlerens død - Tendensen har været der i mange år: Boghandlerne er pressede, fordi mange køber deres bøger over nettet eller i de helt store varehuse. Og mens både nettet og varehusene stadig holder åbent, så er der lukket og slukket i boghandlerne. Vi taler med den nye chefredaktør for branchebladet Bogmarkedet om bogen, døden og muligheden for overlevelse. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.