Kulturen på P1 - 31. maj 2021
K-Live - Podcast autorstwa DR

Kategorie:
Blå kulturpolitik: Venstres kulturpolitik har handlet for meget om at rive ned, skære og spare. Det kunne læse i weekendens udgave af Berlingske, hvor partiets nye kultur- og medieordfører Jan E. Jørgensen meldte ud, at partiet fortryder store beslutninger - bl.a. besparelser i DR og lukningen af 24syv. Jan E. Jørgensen vil placere partiet et nyt sted, og vi taler med ham om hvor. Franske film går op i røg: En ny undersøgelse viser, at rygning er markant mere almindeligt i franske film end i film fra andre lande. I snit bliver der røget i 2,6 minutter i de franske film. På WHO's internationale dag mod tobak ser vi på cigarettens funktion som filmrekvisit og finder svar på, hvorfor cigaretten er så vigtig i film. Jødisk Kulturfestival: Syv måder at tilberede aubergine, en ballet med Anne Franks liv som omdrejningspunkt og en feministisk fortolkning af biblen af feminist og teolog, Ekaterina Andersen. Det er nogle af de arrangementer, man kan opleve på årets Jødisk Kulturfestival, som i år finder sted for 10. gang. Festivalleder Jacob Zylber fortæller hvorfor vi skal bibeholde og dyrke den jødiske kultur i dag. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.