Kulturen på P1 - 4. mar 2021

K-Live - Podcast autorstwa DR

Kategorie:

Grønt eller rødt lys til sommer? Endnu en travl dag venter kulturminister Joy Mogensen: Hun er indkaldt til hele to politiske samråd, der kredser om festivalers og andre store udendørs events mulighed for at undgå aflysning. Kulturen på P1 lytter til politikernes diskussion sammen med en af de arrangører, der spændt venter på et svar. Fup eller fakta om skrivning og sundhed: Er det ønsketænkning eller et videnskabeligt faktum, at det at skrive er godt for helbredet? En gruppe forskere fra Aarhus har undersøgt spørgsmålet - få svaret i Kulturen på P1 i dag. Langtidsholdbare demokratitanker: Han døde i 1949 men har stadig stor indflydelse den dag i dag - i en grad, så hans tanker sneg sig ind i en statsminister-nytårstale. Og ikke nok med det: En bog, han skrev i 1943, genudgives nu, og det er ikke første gang. Kulturen på P1 stiller skarpt på mennesket, teologen, debattøren og demokratiforkæmperen Hal Koch. Mabel genforenet: Mange husker kun, og måske med et lille skævt smil, gruppen for 1978-melodi grand prix-hittet "Boom Boom" - men overser, at Mabel faktisk efterfølgende var et af de få danske bands, der formåede at skabe sig et navn i USA. Op til weekenden, hvor Mabels frontmand Mike Tramp igen forsøger sig i Dansk Melodi Grand Prix, har Kulturen på P1 samlet tre af Mabels fire medlemmer til en sofasnak over en stak gamle plader. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.

Visit the podcast's native language site