MediaCast 15: Hyperlokale medier er den nye magtfaktor
MediaCast - Podcast autorstwa Camilla Mehlsen
Kategorie:
I denne uges MediaCast skal vi en tur i nichelandet og se nærmere på de hyperlokale medier. Camilla Mehlsen har været i Toronto og talt med en af Nordamerikas største udgivere af lokalaviser, Metroland Media Group. Ugens gæst er chefredaktør Peter Haggert fra Metroland. Gnist. Passion. Engagement. Det er nogle af ordene, der kommer frem, når en førende chefredaktør inden for lokale medier skal forklare, hvorfor hyperlokale medier er i vækst i Nordamerika. De hyperlokale aviser og sites formår langt bedre end landsdækkende medier at vække folks engagement og give borgerne en stemme til at ændre verden med. Og de hyperlokale medier er allerede godt i gang med at revolutionere mediebranchen fra undergrunden af i Nordamerika. Den hyperlokale tendens har også fundet vej på den anden side af Atlanten, for det er en international tendens, at de brede medier taber terræn, mens nichemedierne vokser frem. Peter Haggert er chefredaktør i Metroland Media Group, og han er ugens gæst i MediaCast. Han har tidligere arbejdet for landsdækkende medier i Canada, men nu har han kastet sig over nicherne og har ansvar for en række lokalaviser og sites. I MediaCast fortæller Peter Haggert, hvorfor han ser en stor fremtid for hyperlokale medier, og hvordan hyperlokale medier kan sætte en dagsorden som en ny magtfaktor. Han giver også gode råd til, hvordan man skaber succes med et lokalt medie. Få også de største overskrifter i mediebranchen, leveret af Ole Nørskov, chefredaktør for MediaWatch. Du kan følge medieudviklingen på MediaWatch.dk. Få gratis nyhedsbrevet fra MediaWatch én gang ugentligt - også med info om MediaCast - eller tegn abonnement for at få nyheder i din indbakke hver dag. MediaCast er produceret af Mehlsen Media for MediaWatch og podcastet med hjælp fra PodConsult. Har du ideer eller feedback til MediaCast, så skriv meget gerne til Camilla: [email protected]