MediaCast 16: Musik og mode er det nye mediepar
MediaCast - Podcast autorstwa Camilla Mehlsen
Kategorie:
Det gælder for danske musikmedier som for Roskilde Festival - "node" rimer mere og mere på "mode". MediaCast sætter i denne uge spot på hvorfor. Roskilde Festival har altid handlet om andet og mere end musik, men hvis man skal fremhæve ét udefrakommende element, som fylder stadig mere på Roskilde Festival - og i musikindustrien generelt - så er det mode. Modeskaberne er massivt repræsenteret på dette års Roskilde Festival, H&M har sågar en kæmpe lejr, og mode får stadig større betydning for musikbranchen - og for medierne. Musikmagasinet 'Soundvenue' er et godt eksempel på et medie, der har øjnet den stigende interesse for mode. I 2011 har Soundvenue satset mere på mode som stofområde, blandt andet ved at ansætte moderedaktør Sidsel Alling, og magasinet bruger nu undertitlen 'Music & style'. I ugens MediaCast fortæller chefredaktør Nicolai Torp fra Soundvenue, hvorfor musikmagasinet dækker mode, og hvad musikbranchen får ud af at alliere sig med mode. Sidst i udsendelsen kan du høre distributionschef Lars Breum fra musikmagasinet Gaffa fortælle om, hvorfor Gaffa år efter år har en butik på Roskilde Festvial, og hvad det betyder for brandet Gaffa at være til stede på Roskilde Festival. Dette er den sidste udgave af MediaCast inden sommerferien. MediaCast er tilbage til august og ønsker alle en rigtig god sommer - og god Roskilde Festival. Få også de største overskrifter i mediebranchen, leveret af Ole Nørskov, chefredaktør for MediaWatch. Du kan følge medieudviklingen på MediaWatch.dk. Få gratis nyhedsbrevet fra MediaWatch én gang ugentligt - også med info om MediaCast - eller tegn abonnement for at få nyheder i din indbakke hver dag. MediaCast er produceret af Mehlsen Media for MediaWatch og podcastet med hjælp fra PodConsult. Har du ideer eller feedback til MediaCast, så skriv meget gerne til Camilla: [email protected]