S3E1. Maner ham under en kælderlem i stuegulvet: Da Thit Jensens mand rendte med veninden

Obscuritas - Podcast autorstwa Vores Tid - Nationalmuseets mediehus

Forfatter Thit Jensen er blevet forladt af sin mand til fordel for hendes bedste veninde. For at gennemleve smerten tegner hun en kælderlem med hvidt kridt på sit stuegulv. Hun forestiller sig, at eksmanden, Gustav Fenger, sidder fanget nede i kælderen. Ingen ved, hvorfor Thit Jensen i sin vrede tyer til netop den metode. Men vi ved, at hendes frustration også bunder i kvindens konfliktfyldte stilling i 1900-tallets første årtier. Og så ved vi, at der med til historien om forfatteren og kvindeforkæmperen Thit Jensen hører en anden side… en spirituel side med særlig forbindelse til en åndelig, overnaturlig verden.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Mette Byriel-Thygesen, museumsinspektør, Nationalmuseet og Jens Johansen, formand, Spiritismens Trossamfund. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Visit the podcast's native language site