Chatbots med Linea Svendsen

Online markedsføring på Internettet - Podcast autorstwa PotterCut med Ib Potter

Du skal ikke lave en chatbot fordi det er marketing-smart. Der er ingen der elsker chatbots. En chatbot er tiden værd hvis du har mange ensartede henvendelser. Ellers skal du bruge dit krudt på noget andet! Så kort og præcist siges det af episodens ekspert, der selv lever af at bygge chatbots … velkommen til PotterCut – hvor emnet er Chatbots og episodens ekspert er Linea Svendsen. Linea Svendsen arbejder med conversational AI i Topdanmark. I daglig tale er det automatisering af samtaler som chatbots og voicebots. Linea har bygget chatbots siden 2016, hvor hun byggede Danmarks første chatbot i Facebook Messenger. Siden har hun relanceret Topdanmarks chatbot Globus i en langt klogere version, der løser over 80 % af sine tusindvis af samtaler korrekt. Det er erfaringerne fra Topdanmarks chatbot Globus du skal lære af i dag. Vi skal tale om brugen af data, brugeroplevelser, hvordan en chatbot bør kommunikere og hvad det egentligt koster at kaste sig ud i den slags projekter. Og som altid – en stor tak til mit bagland Co3 og itforum for at bakke op om podcasten. Og … hvis du endnu ikke har fået din billet til MarketingCamp, så er det snart du skal have gjort noget ved det. Tjek programmet ud på MarketingCamp.dk … og ikke mindst de sociale aktiviteter der er forbundet med dagen. Men nu skal det handle om Chatbots med episodens ekspert Linea Svendsen.  

Visit the podcast's native language site