P1 Debat: Er grænsen nået? - 11. jun 2020
P1 Debat - Podcast autorstwa DR
Fra næste uge letter justitsminister Nick Hækkerup igen lidt på grænsebommene, så europæiske kærestepar kan blive forenet i Danmark, Grænselandet bliver åbent som før og tyskerne kan rykke ind i sommerhusene langs den jyske vestkyst. På den måde bliver der dag for dag slået nye, små huller i det panser, statsminister Mette Frederiksen i marts lagde ned over landet for at beskytte os mod corona. Men er hul-mønstret efterhånden så detaljeret, at det bliver meningsløst? Eller kan de mange bække små pludselig blive en flodbølge, der vælter os over på den farlige, røde kurve? I P1 debat diskuterer socialdemokraternes Jeppe Bruus og Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh med bekymrede, forvirrede og utålmodige danskere, hvad corona koster i kroner og kærlighed - og om grænsen er nået for detailreguleringen. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat