P1 Debat: Strukturel racisme? - 1. dec 2020
P1 Debat - Podcast autorstwa DR
Der falder dom i drabssagen på Bornholm tirsdag. Politi og anklager afviser, at racisme er et motiv i sagen, hvor to brødre en sommernat i juni mishandler en 28-årig mand til døde i Nordskoven. Rosa Lund fra Enhedslisten har ikke fortrudt, at hun i sommer antyder en mulig hadforbrydelse. Antiracister fra bevægelsen Black Lives Matter arrangerer demonstration på Bornholm og kræver retfærdighed for det, de kalder lynching af den afdøde. Er der brug for, at vi taler meget mere om strukturel racisme i Danmark? Skal politiet i højere grad uddannes i hadforbrydelser? Dømmer folkedomstolen udenfor retssalene? P1 Debattører: Rosa Lund (Ø) retsordfører, Roger Courage direktør Courage Institute, Rasmus Stoklund (S) udlændingeordfører, Naser Khader (K) retsordfører og Morten Messerschmidt (DF). Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat