Slå bare røven i flysædet?

P1 Debat - Podcast autorstwa DR

Mallorca, Kreta, Venedig! Danskerne flyver som aldrig før, i juli måned satte Københavns Lufthavn rekord. Over 3 millioner passagerer hoppede på et fly, mange for at komme væk fra den regnfulde danske sommer og på ferie i det brandvarme Sydeuropa. Skal politikerne stoppe danskernes store rejselyst? Er der brug for højere flyafgift? Bedre togforbindelser? Skal du skamme dig, når du slår røven i flysædet? Eller har alle ret til ligeså mange flyrejser, de lyster? Det vender vi i dagens P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Caroline Bessermann, den grønne ungdomsbevægelse, Solveig Roepstorff, klima psykolog, Oskar Kluge, deltager i Nødbremsen, Sofie Lippert (SF), transportordfører, Karsten Lauritzen, branchedirektør Dansk Industri og Ulrich Bang, Dansk Erhverv, underdirektør, klima, energi og miljø. Vært: Gitte Hansen.

Visit the podcast's native language site