Skal Mette Frederiksen til jobsamtale hos Joe Biden?

Christiansborg på 10 minutter - Podcast autorstwa Avisen Danmark

Vupti! Halvanden måned før de fleste forventer, at Nato-landene skal vælge en ny generalsekretær, skal Mette Frederiksen til møde hos Joe Biden i Det Hvide Hus. Er det mon tilfældigt? Er Mette Frederiksen til jobsamtale? Hun er en af de statsministre, som har ventet længst på et ansigt-til-ansigt-møde i Det Hvide Hus, og at der nu er kommet en dato i kalenderen, får naturligvis spekulationerne om Mette Frederiksens politiske fremtid til at eksplodere. Det vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne uges udgave af ”Christiansborg” – Avisen Danmarks politiske podcast. Derudover stiller politisk reporter Mikkel Vie Jensen spørgsmålet til den politiske redaktør: Får vi nu store bededag tilbage, når der pludselig er 16 milliarder kroner ekstra i det såkaldte økonomiske råderum hos finansminister Nicolai Wammen (S)? Hvis man håber på flere fridage, er svaret fra Casper Dall nedslående.

Visit the podcast's native language site