(8) LIGET I FLAGSTANGEN - Vi afslører morderen!
PutyPie TRUE CRIME - Podcast autorstwa LOUD
Kategorie:
Vi har snakket med alle 7 mistænkte i sagen om drabet på Henning Madsen. Et uopklaret mord, som i første omgang blev erklæret som et selvmord tilbage i 2018. Men vi ved nu hvem som gjorde det og vi har inviteret personen ind i vores mobile podcaststudie, for at overraske dem og afsløre det hele. Det er den episke konklusion på vores jyske true crime-eventyr (som ihvertfald er etisk korrekt og fuldstændig objektiv)."LIGET I FLAGSTANGEN" er et nyt TRUE CRIME-mysterie, hvor LOUDs gravergruppe bestående af Sebastian og Gantimir rejser til den lille jyske flække Rænkerby for at opklare et bestialsk og mærkværdigt dødsfald fra 2018. Den stakkels rigmand Henning Madsen blev til sin 60 års fødselsdag fundet hængende med hovedet nedad i en flagstang med halsen skåret over. Politiet kaldte det et selvmord, men den tror vi ikke på. Vi har fundet frem til 6 mistænkte og 1 af dem ved vi har gjort det. Spørgsmålet er bare: HVEM? En klassisk WHODUNNIT i en lille dansk landsby 60 km fra Esbjerg.