Det var svært at finde en balance mellem HHX og fritidsjobs
Samtaler om uddannelse - Podcast autorstwa emu - danmarks læringsportal
Kategorie:
20-årige Nada blev student sidste år, men da hun var under uddannelse, var det svært at finde en balance mellem fritidsjobs og uddannelse. "Jeg pressede mig selv, og det gjorde, at jeg blev rigtig stresset og fik det dårligt. Derfor er mit bedste råd til andre unge, at de skal huske at slappe af, og at man godt kan være ærlig over for sin lærer og bede om udsættelse på en opgave, hvis man mærker, at presset er ved at blive for stort," fortæller Nada. Nada taler også om, at man skal forvente at møde flere bump på vejen, da det kan være svært at føle sig topmotiveret hver eneste dag. Da hun ikke trivedes i den gymnasieklasse, hun startede i, besluttede hun sig til at skifte over til en anden linje på samme skole – og det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning. Lyt til Nadas historie og hør, hvordan det var for Nada at gå på HHX. Hun giver også gode råd til de unge, der snart skal starte - eller allerede går på en ungdomsuddannelse. Uddannelsesvejleder Karina Meinecke er i studiet med Nada. Du kan finde andre episoder af Samtaler om Uddannelse i din yndlings podcast-player.