Slotsholmen: Nato-ballade splitter Enhedslisten
Slotsholmen - Podcast autorstwa DR
Mens Enhedslistens politiske leder Mai Villadsen siger, at Danmark ikke skal ud af Nato lige nu, fastslår partiets magtfulde hovedbestyrelse, at Enhedslisten arbejder for en udmelding. Vært Pia Glud Munksgaard får besøg af hovedbestyrelsens Jonathan Simmel, der svarer på, om der et internt opgør i gang i partiet? I søndags kaldte de konservatives Marcus Knuth en ny særlov, der skal hjælpe flygtninge fra Ukraine, for politiske plattenslageri og bedrag. Men få timer senere sagde han pludselig, at de konservative alligevel vil stemme ja til særloven. Du får analyse af den konservative rygsvømning i dagens udgave af Slotsholmen. Og så gæster SF's formand Pia Olsen Dyhr programmet. Hun er med i en aftale om at bruge mange ekstra milliarder på krudt og kugler. Har partiet sagt endegyldigt farvel til pacifisme? Eller handler det om at please Socialdemokratiet, så SF kan komme i regering? Det spørger Pia Glud Munksgaard partilederen om. Vært: Pia Glud Munksgaard.